Beredskabsplan ved mistanke om overgreb

Allerød Tennisklub er opmærksom på, at der fra tid til anden opstår sager i foreninger og idrætsklubber, hvor der rettes mistanke om chikane og/eller overgreb på bl.a. børn mod medlemmer, trænere eller ledere i foreningen.

Allerød Tennisklub ønsker naturligvis at være med til at forebygge, at dette sker i vores klub, og vi har derfor taget nogle initiativer, som forhåbentlig kan være med til at forhindre det. De initiativer, Allerød Tennisklub har taget, er:

• Klubben er opmærksom på, at der skal indhentes "børneattester" på alle trænere, som ansættes efter 1. juli 2005, hvor lovgivningen herom træder i kraft.
• Klubbens bestyrelse har udarbejdet nedenstående beredskabsplan, som skal anvendes i tilfælde af opstået mistanke om chikane og/eller overgreb. 

Beredskabsplan

1. Henvendelser om mistanke om chikane og/eller overgreb rettes til klubbens bestyrelse. Henvendelse kan ske til ethvert medlem af klubbens bestyrelse.
2. Klubbens bestyrelse kontakter omgående politiet og giver så fyldestgørende informationer til politiet som det er muligt på det pågældende tidspunkt.
3. Politiet bedes kontakte den/de mistænkte person(er) for udredning af mistanken.
4. Eventuelle henvendelser fra pressen henvises til politiet.
5. Sagens eventuelle konsekvenser for de implicerede parter afhænger af udfaldet af sagen. Konsekvenserne afgøres af bestyrelsen.
6. De implicerede parters identitet behandles fortroligt af bestyrelsen under hele forløbet.

Beredskabsplanen er bl.a. formuleret på baggrund af råd og vejledninger fra DGIs hjemmeside.

Mistanke om overgreb

Mistanker om pædofile overgreb er et meget følsomt område. Det er en frygtelig tanke at det kan have fundet sted – og det kan have voldsomme konsekvenser at rejse en mistanke som siden viser sig at være grundløs. Det er derfor et område som kræver stor varsomhed. Samtidig bør alle naturligvis bidrage til at begrænse – og helst undgå – seksuelle overgreb mod børn, også inden for idrætten. 

Pædofile har ingen særlige kendetegn – og der er heller ingen tegn som kan fortælle at et barn sandsynligvis har været udsat for et seksuelt overgreb. Man er henvist til sinintuition og sin sundefornuft og også på dette område er opmærksomhed et nøgleord. Man kan f.eks. være opmærksom på:

• Om en træner eller leder har en tendens til at isolere sig med et eller flere børn
• Om en træner eller leder har børn overnattende
• Om en træner eller leder har børn der kommer i hjemmet
• Om en træner eller leder er særligt følelsesmæssigt eller kropsligt engageret i et eller få andre børn
• Om en træner eller leder ofte henter og bringer et eller få børn til og fra træning
• Om en træner eller leder altid har en forklaring på hvorfor lige netop han (eller hun) ikke behøver følge de fælles spilleregler

Alt dette kan man være opmærksom på – og observere – uden at komme til at tænke på pædofili. Og uden at der er grund til at tænke på pædofili.

Modsat kan man have en vedvarende følelse af at ”her er noget galt” eller måske høre et rygte eller en bemærkning som gør at man bærer på en mistanke man ikke kan ryste af sig. I en sådan situation kan man gå frem efter følgende punkter:

1.

Overvej situationen grundigt. Saml dine tanker og skriv evt. ned hvad du har set eller hørt. 

2.

Kontakt foreningens formand eller et andet bestyrelsesmedlem som bestyrelsen har meddelt har et særligt ansvar for dette område. Vær diskret. Det er herefter formanden – eller den særligt ansvarlige – som har ansvar for hvad der videre skal ske. 

3.

Formanden/den ansvarlige kan vælge at søge vejledning hos politiet, i kommunens socialforvaltning eller hos amtskommunen. I alle tilfælde kan det ske uden at der nævnes navne. Den lokale amtsforening kan naturligvis også inddrages. Også her anonymt.

Politiet kan vejlede om hvad man bør være opmærksom på før en evt. politianmeldelse – og hvad der vil ske hvis sagen anmeldes formelt.

Kommuner og amtskommuner er meget forskelligt rustet på dette område. De har i alle tilfælde pligt til at yde rådgivning og kan være en væsentlig støtte. 

4.

Formanden/den ansvarlige kan vælge at orientere den mistænkte. Det vil i langt de fleste tilfælde være en god idé medmindre der er tale om åbenlyse misforståelser. Den mistænkte har krav på at vide at bestyrelsen er ved at undersøge et rygte eller en mistanke. Og bestyrelsen har naturligvis brug for at kende den mistænktes reaktion. Vær altid mindst to om en sådan samtale. Det kan forebygge senere misforståelser om hvad der er sagt og ikke sagt. Afslut samtalen med en klar konklusion og klare aftaler om hvad der videre skal ske. I mange tilfælde vil konklusionen være at bestyrelsens repræsentanter har brug for et døgn eller to til at overveje situationen og at man derefter vil vende tilbage. 

5.

Tag stilling til hvad der videre skal ske. Er der brug for flere samtaler? Er der tale om misforståelser eller rygter? Er der grundlag for en politianmeldelse? Uanset konklusionen bør såvel den mistænkte som den der oprindeligt henvendte sig orienteres om beslutningen. Hvis der er tale om misforståelser eller rygter må bestyrelsen diskutere hvordan rygterne bedst muligt manes i jorden. Samtidig må bestyrelsen diskutere om mistanken i sig selv giver anledning til at justere samarbejdet med den pågældende. Er der skabt et ”dårligt klima” som bestyrelsen nødvendigvis må forholde sig til eller er det muligt at ”lukke sagen” og fortsætte samarbejdet af de tidligere aftalte linier. 

6.

Hvis der er grundlag for en politianmeldelse bør bestyrelsen foretage anmeldelse hurtigst muligt. Barnets forældre skal naturligvis have besked om anmeldelsen og gøres opmærksom på at de kan søge hjælp hos kommunens socialforvaltning. 

7.

Hvis bestyrelsen vælger at foretage politianmeldelse bør foreningens medlemmer og forældre med tilknytning til foreningen også orienteres. Der vil være brug for en saglig og neutral information om sagens fakta. Orienteringen kan finde sted på møder, gennem breve – eller ved forskellige kombinationer heraf. 

8.

I tilfælde af politianmeldelse bør også pressen orienteres. Det anbefales at foreningen vælger én person som udtaler sig til pressen og at det aftales at alle andre henviser til pågældende. Ved radio- og tv-interview bør man sikre sig en grundig forudgående orientering om hvad der vil blive spurgt om. Ved interviews med skrivende journalister bør man sikre sig ret til at gennemlæse artiklen forud for trykning – med ret til at rette eventuelle faktuelle fejl og godkende citater af egne udtalelser.