Bestyrelsen kan med stor glæde byde velkommen til Allerød Tennisklubs nye tøj-og boldsponsor Players Choice - BIDI BADU.

Vi ønsker, at alle holdspillere, trænere, motionister og øvrige medlemmer hurtigt får muligheden for at se og prøve tøjet.

Derfor har vi arrangeret et ”showroom-event” lørdag d. 24. april kl. 11:30-16:00 og søndag d.25. april kl.11:30 – 15:00. Begge dage ved klubhuset

Her vil der være mulighed for at prøve alle modellerne og bestille det ønskede tøj, bolde etc.

Vi håber selvfølgelig, at de fleste kan komme i weekenden. Er man forhindret i det bestemte tidsrum, er man selvfølgelig velkommen til at komme på et andet tidspunkt. Vi arrangerer også gerne en ”showroom” dag mere, hvis behovet opstår.

 

Om Players Choice ApS

”Vi er et dansk firma, bosiddende i skønne Hørsholm og vi har været i gang siden begyndelsen af 2019, hvor vi blev grundlagt af vores direktør Ervin Suljadzic. Players Choice ApS startede med at fokusere primært på Ketsjersportprodukter som beklædning og udstyr til Tennis, Padel og Badmintonspillere. Vi leverer ketsjersportsudstyr til både klubber og turneringer, og sponsorerer også en række tennisspillere. I dag har vi dog også udvidet sortimentet til at dække alle typer for sport, foruden at vi leverer Lifestyle mode, som kombinerer sport og fritid i én. Vi er generaldistributør i Skandinavien for mærkerne BIDI BADU, Topspin, Toolz og Balls Unlimited. Alle mærkerne stammer fra Tyskland og kendes ved deres gode design og høje kvalitet.”

 

BIDI BADU stammer fra Tyskland og er et af tidens populæreste brands indenfor Tennis, Padel og Lifestyle mode. Vi ser flere og flere topspillere rundt omkring i verdenen klædt i BIDI BADU. Mottoet for BIDI BADU er ’Be Playful’, og i modsætning til mange andre sportsmærker, kendes kollektionerne derfor ved at være meget farverige. BIDI BADU er et mærke der er er på vej op, og du kan se spillere klædt i BIDI BADU i alle grand slam turneringer. Hvis ikke du har hørt om BIDI BADU før, er vi helt sikre på at du vil i fremtiden

 

Det bliver fremover muligt at bestille tennistøj med Allerød tennisklub logo. Som medlem af klubben får man rabat på listepriser. Tøjet kan bestilles online. Vi opfordrer alle medlemmer og holdspillere til at prøve tøjet, da vi mener aftalen giver klubben en unik mulighed for at vores hold og klub, kan fremstå i et ens og smart look.

Se kollektionen med Allerød logo

 

 

 

Bedste hilsner

Bestyrelsen

 

Live tennis resultater indenfor ATP, WTA og andre turneringerhttps://www.flashscore.dk/tennis/