Kære medlem

Selv om vi for tiden er udfordret af Corona-virus og alle tennisspillere og klubber er udfordret på linje med alle andre idrætsforeninger, vil vi gerne præcisere reglerne for spil på vores hard-courtbaner såvel som grusbanerne (når grusbanerne bliver åbnet). 

Banerne er ejet af Allerød Kommune som stiller dem til rådighed for Allerød tennisklub som igen stiller dem til rådighed for medlemmerne af tennisklubben. 

Reglerne giver medlemmer mulighed for at spille med et andet medlem eller med en gæst (maks én gæst). 

 

Vi vil også gerne indskærpe at det medlem som har booket banen også skal spille på banen. Det er med andre ord ikke tilladt at låne sit medlemsnummer ud til andre medlemmer.

 

Allerød tennisklub har indstillet alle træningsaktiviteter efter anbefaling fra DIF(DTF) og DGI foreløbigt indtil 13. april. Derfor er det selvfølgelig ikke tilladt at udføre træning på Allerød tennisklubs baner. Hverken af medlemmer som træner andre medlemmer, medlemmer som træner ikke-medlemmer, eller medlemmer som får træning af ikke-medlemmer.

 

Overtrædelse af ovenstående regler kan i yderste konsekvens medføre eksklusion fra tennisklubben.

 

Vi ønsker jer alle en God Påske og ser frem til nye opdaterede retningslinjer fra myndigheder og forbund.

 

Skulle ovenstående give anledning til spørgsmål kan du sende en mail til formand Morten Fritz Rasmussen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Mvh 

 

Allerød tennisklub

 

Live tennis resultater indenfor ATP, WTA og andre turneringerhttps://www.flashscore.dk/tennis/