Udvendigt tager tennishallen sig efterhånden helt færdig ud.

Her udestår noget terrænregulerende arbejde samt genetablering af parkeringspladsen.

Indvendigt udestår indretning af vindfang samt et tennisgulv. Tennisgulvet blev trukket ud af den oprindelige entreprise og udbudt på ny. Klubberne ønsker et moderne trægulv med gode spilleegenskaber, ekstraordinær god stødabsorbering og lave driftsudgifter.

Ønsket om lave driftsudgifter hænger sammen med at klubberne er ved at forhandle vilkårene for en driftsaftale med forvaltningen. Som udgangspunkt er det klubberne som skal stå for driften af tennishallen.

Indholdsmæssigt barsler tennisklubberne med en samarbejdsaftale som skal sikre alle medlemmer (uanset klubtilhørsforhold) lige adgang til hallen, samt sikre at spillere fra alle 3 klubber har lige adgang til træningshold. Her er et startfællesskab for turneringshold også på tegnebrættet.

Når alle brikker er faldet på plads, vil vi åbne op for booking af baner i den nye hal for indendørssæsonen 19/20. Det forventes at ske i løbet af maj måned.  

 

 

Live tennis resultater indenfor ATP, WTA og andre turneringerhttps://www.flashscore.dk/tennis/