De lange blå rør, der længe har ligget på jorden i Allerød Tennispark, får nyt liv, når kunstneren Gunnar Palander ankommer som en hvirvlende mistral fra Sydfrankrig den. 17. april 2019 til Skulpturparken-Allerød/Allerød Tennispark, hvor han i bogstaveligste forstand slår sine teltpæle op i en månedstid.

I denne periode vil Gunnar Palander arbejde i sit medbragte ”telt-atelier”, som kommer til at danne ramme om genskabningen af hans 6-7 meter høje skulptur ”Amfora” (se billede nedenfor). Denne skulptur, hvor de galvaniserede rør danner omridset af en græsk vase (amfora), har i flere år har været splittet i sine bestanddele, men nu skal det være slut:  skulpturen skal ”genfødes” – men ikke nødvendigvis i sin tidligere skikkelse. Kunstneren har nye tanker med skulpturen, og det bliver meget spændende at følge værkets ”renæssance” under arbejdet i felt-atelier´et mellem tennisbanerne. Der er ingen tvivl om, at det bliver en begivenhedsrig og festlig periode i  Skulptur/Tennis-parken. Gunnar Palander vil under arbejdet bo i en campingvogn på området og vil i det 3x9 m store ”atelier” svejse rørene sammen i delelementer af den store skulptur, hvorefter disse skal transporteres til sandblæsning og maling på værksted – formentlig i Gladsaxe.

Når det nyskabte kunstværk står færdigt, vil det blive besluttet, hvor i Skulpturparken det skal stå. Vi håber, at Allerød tennisklubs medlemmer vil tage godt imod den sprudlende norsk-fransk-danske kunstner, selv om hans virke nok vil komme til at distrahere det polerede tennisspil lidt. Ved standerhejsningen i Allerød Tennisklub d. 20. april kl. 11 vil Gunnar Palander formentlig kort redegøre for sine visioner. Der er endvidere planer om, at lave en TV-reportage om det spændende  ”genfødsels-forløb”.

Gunnar Palander

Mvh.

Jørgen Warberg

 

Live tennis resultater indenfor ATP, WTA og andre turneringerhttps://www.flashscore.dk/tennis/